Generalforsamling 2017

i Rantzausminde Bådelaug

Rantzausminde Bådelaug afholdt generalforsamling torsdag, den 30. marts 2017 kl. 19.00 på Strandgården.

Der deltog 40 medlemmer.

Dagsorden/referat:
Valg af dirigent:
Dennis Schmidt blev foreslået og valgt. Dirigenten konstaterede, at indkaldelse og dagsorden var i overensstemmelse med vedtægterne.

Formandens beretning:
Beretningen, som er vedhæftet som bilag, blev godkendt med applaus.

Regnskabsaflæggelse:
Poul gennemgik regnskabet, som blev godkendt.
Frank Jørgensen foreslog,  at der fremover udleveres en gratis medlemsstander til medlemmer, der har bådplads i RM.

Budget og fastsættelse af kontingent:
Poul gennemgik budget 2018, der balancerer med kr. 20.800,-. Det blev godkendt, og kontingentet blev som foreslået fastsat til uændret kr.100,-.

Behandling af indkomne forslag:
Mogens Krüger-Olsen fremlagde sit og Erik Pedersens forslag, der var fremsendt med følgende ordlyd:
“Det foreslås, at der anskaffes en pavillon til glæde for medlemmer, gæster og folk fra baglandet.
 Forslagsstillerne forestiller sig en delvis åben bygning, der kan give læ for blæst og regn og placeret på et sted, hvor udsigten til sundet kan nydes. Samtidig kan der grilles og spises is, og børn og voksne kan boltre sig på det nærliggende græsareal.
Ønsket er, at bestyrelsen påtager sig/bemyndiges til at realisere projektet og til at anvende det nødvendige beløb fra kassebeholdningen.
Til inspiration kan det oplyses, at Erhvervsskolen i øjeblikket sælger sekskantede pavilloner, som evt. efter behov kan udbygges med glas eller lign. Selve pavillonen sælges p.t. for kr. 10.000,- incl. moms.
Forslaget er varslet til formanden den 22/3 2017 og opfylder således vedtægtens frist for fremsættelse af forslag.”
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.

Valg til bestyrelsen:
Poul Hansen, Mogens Krüger-Olsen og Jesper Groth ønskede ikke genvalg.
Henrik Pedersen, Nikolaj Iversen og Jan Pedersen blev bragt i forslag. De blev valgt uden modkandidater.
Valg af 1 suppleant til bestyrelsen (på valg er Leif Strandby Clausen):
Der forelå ikke melding fra Leif Strandby Clausen om evt. genopstilling.
Lene Iversen blev valgt uden modkandidater.

Valg af 2 revisorer:
Erik Hansen og Palle Debel blev genvalgt.

Valg af 1 revisorsuppleant:
Leif Sølvason blev genvalgt.

Eventuelt:
Ole Madsen oplyste, at der igen i år vil være et arrangement i regiet “Vild med Vand”. Det sker den 10/6. Ole etablerer akvarier med fisk, krabber m.v.,  men modtager gerne ideer til yderligere indhold.

Etablering af legeplads blev igen efterlyst.

De afgående bestyrelsesmedlemmer fik en klapsalve.

Formanden takkede for fremmødet og for dirigentens gode ledelse.

Herefter blev der serveret smørebrød og en dram. Aftenen forløb fra start til slut i en positiv atmosfære. Igen et godt møde i RBL.

 Referent:
Mogens Krüger-Olsen
2/4 2017
Se formandens beretning 2016