Standernedtagning den lørdag 13. oktober kl. 15.00

Vores vejrprofet, bladredaktør Ole , havde igen i år lovet godt vejr. Han holder, hvad han lover og det lykkedes næste hver gang, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og vinden var også meget tilpas, så det var godt og behageligt at være på grillpladsen med den flotte udsigt som vi jo har.

Det var dejligt, at der deltog så mange (mindst 40) i arrangementet, og det endda med en aldersspredning, der tegner godt for foreningens fremtid.

Formanden var blevet hæs i mælet så det var Næstformand Frede der havde æren af at byde velkommen og fortælle lidt om den afsluttede sæson og om fremtiden, og det klarede han jo fint.

Så var det tiden for en lille forfriskning, nogle havde allerede fundet øl og vandkasserne, og bestyrelsen var igang med deres vigtige job, nemlig rundturen med Dr. Nielsen og en Enkelt.

Derefter gik vi i gang med de lune æbleskiver og den varme kaffe som formandens hustru havde haft arbejdet med at tilberede, stort tak for det.

Stemningen var god, og snakken gik livligt. Efter et par timer sluttede endnu et godt arrangement i RBL.

Alt i alt en god Standernedtagning.