Rantzausminde Bådelaug forside
   
Rantzausminde Bådelaug

Generalforsamling 2019

Referat fra generalforsamlingen i Rantzausminde

Afholdt på Strandgården torsdag den 21. marts 2019. Der deltog omkring 30 medlemmer.

Dagsorden;

1.       Valg af dirigent

2.       Formandens beretning

3.       Regnskabsaflæggelse

4.       Budget og fastlæggelse af kontingent

5.       Behandling af indkomne forslag

6.       Valg til bestyrelsen (på valg er Nikolaj, Henrik og Jan)

7.       Valg af 1 suppleant (på valg er Lene)

8.       Valg af revisorer (på valg er Erik Hansen og Palle Debel Jensen)

9.       Valg af revisorsuppleant (på valg er Leif Silvason)

10.   Evt.

Jens Erik startede med at byde velkommen

Valg af dirigent

Leif Silvason blev valgt som dirigent. Han startede med at takke for valget. Han kunne bekræfte, at der er  indkaldt til generalforsamling  på lovligt vis

Formandens beretning

Der er afholdt 4 bestyrelsesmøder i det forgangne år.

Der blev sendt en tak til medlemmerne, flaggasten og også en tak til Leif og Mikkel for at holde øje med dagens gang på havnen. Han takkede desuden Knud Madsen for hans store arbejde bla. med at arrangere Sankt Hans fest. Knud vil gerne aflastes i arbejdet med arrangementer.

Ole Madsen vil også gerne trække sig fra arbejdet med bladet ellers hvertfald gerne aflastes.

Bådelauget har skiftet bank, da Fynske Bank krævede gebyr, der er i stedet blevet lavet en aftale med Rise Flemløse sparekasse.

Der er i brugerudvalget blevet afholdt 2 møder. Der er blevet stillet forslag fra den runde lystbådehavn om at dem, der flytter fra kommunen også skal miste deres havneplads. Bådelaugets indstilling er en overgangsperiode på 2 år.

Der er problemer med måger på bro 7, vi har fået tilladelse fra kommunen til at regulere bestanden, men vi skal have tilladelse fra Naturstyrelsen.

Havnen er i gang med at pille kortlæserene ned, i stedet for skal der fremover bruges kode for bla. at komme ind på toiletterne.

Der er kommet tilladelse fra kystdirektoratet til at sætte pavillonen op.

Vi har fået tilladelse fra kommunen til at etablere en legeplads, der er ved at blive søgt fondsmidler til finansieringen.

Der vil i løbet af foråret blive etableret en krabbebane ud foran grillen. Det forventes, at den bliver finansieret via ildsjælepenge. Vi får hvert år 25.000 kr. som vi kan bruge til sådanne ting.

Der har i løbet af året været forskellige arrangementer, der har været en enkelt aflysning pga. manglende tilmelding.

Der blev stillet spørgsmål til slæbested, de nye regler om fraflytning fra kommunen

Formandens beretning blev godkendt.

Regnskabsaflæggelse

Henrik gennemgik regnskabet, det blev godkendt.

Budget og fastlæggelse af kontingent

Henrik gennemgik budgettet, det blev godkendt. Kontingentet bliver det samme for det kommende år – 100 kr.

Indkomne forslag

Der er ikke indkommet nogen forslag, så punktet blev ikke behandlet.

Valg til bestyrelsen

Henrik Rasmussen, Jan Pedersen og Nikolaj Iversen er alle på valg og alle 3 modtog genvalg

Valg af suppleant

Lene Iversen er på valg, blev genvalgt

Valg af revisorer

Mogens Kruger og Poul Hansen blev valgt som nye revisorer

Valg af revisorsuppleant

Leif Silvason blev genvalgt

Evt.

25. maj er det Havnens dag,

Hans Jakobsen er flaggast, det ville være godt med en ekstra mand. Der er ingen på generalforsamlingen, der ønsker at stille op.

Der er ingen på generalforsamlingen, der ønsker at hjælpe til med bladet som aflastning af Ole, Bjarne Gregersen vil blive spurgt.

Formanden takkede dirigenten for god ro og orden.

De afgående revisorer fik et par flasker vin som tak for deres indsats i Bådelauget.

Generalforsamlingen blev afsluttet med smørrebrød og en lille en til ganen.

 

 Se formandens beretning 2018  


 
Formanden byder velkommen


 Leif bliver valgt som ordstyrer

 
Formanden aflægger beretning


Kasseren gennemgår rengskab og budget 

 
Erik og Palle får et par flaker vin for deres årslange indsats

 

Både formandens beretning og kasserens regnskab blev godkendt
så det udløste både øl/vand/snaps og smørrebrød !!

Generalforsamlingen er slut, så er der tid til hygge og smørebrød 
Smørrebrødet var i år  fra slagteren på Høje Bøge og det var også  bare godt



 














De sidste 4 ostemadder på vej rundt






 




 


              Sidst opdateret den 02-05-2019
Mail: post@rantzausmindebaadelaug.dk